Identitet og fællesskab
Tidsforbrug: ca. 2–3 lektioner (2-3 x 45 minutter)
Tre lande – tre folk
Når man er ung, er man i gang med at finde ud af, hvem man er, og samtidig igang med at skabe sin identitet. Identitet kan handle om mange ting: Om hvilken kultur man er opvokset i hvor man bor, hvilket sprog man taler, hvem man er sammen med og hvor man føler, at man hører til. Man kan godt identificere sig som grønlænder, færing eller dansker – og samtidig føle sig som del af et større fællesskab. Man kan altså godt høre til flere steder på én gang. Identitet bliver skabt både af, hvordan man tænker om sig selv, og hvordan andre ser på en. Grønland, Færøerne og Danmark er forbundet gennem Rigsfællesskabet. Alligevel ved mange unge fra de tre lande kun lidt om hinanden. Når man lærer hinanden bedre at kende, opdager man både forskelle og ligheder. Det bliver lettere at forstå hinanden og føle sig som del af samme fællesskab.
Venskab
Venskab er en særlig social relation, fordi den er frivillig og ligeværdig. Venskab er baseret på gensidig tillid og ofte fælles interesser. I modsætning til familie vælger vi selv vores venner. I videointerviews her i materialet fortæller mange af de unge fra de tre lande, at noget af det vigtigste i deres liv er, at være sammen med venner
Fællesskab
Ligeværdighed er nøglen i et stærkt fællesskab. Fællesskab handler om at føle, at vi hører til sammen med mennesker og steder. Det kan være i en klasse, en familie eller et land. Mens venskab normalt er et tæt forhold mellem to mennesker, refererer et fællesskab til en gruppe mennesker, der er forbundet gennem en form for fælles identitet. Dette kan være fælles værdier, interesser, kultur – eller en fælles sag. Kongeriget Danmark er forbundet som et fællesskab gennem fælles historie, kultur og personlige bånd mellem befolkningerne. Et stærkt fællesskab vokser gennem lighed, hvor alle bliver anerkendt, respekteret og værdsat. Uden lighed kan det være svært at føle, at man hører til.
Sprog og tilhørsforhold
Sprog er en vigtig del af vores identitet. I Rigsfællesskabet tales der flere sprog – grønlandsk, færøsk og dansk. Sprog kan gøre det lettere at forstå hinanden, men det kan også være en udfordring. Når vi lærer hinandens sprog – eller prøver at forstå det – kommer vi tættere på hinanden. Der findes unge, der er født i Grønland, som ikke taler grønlandsk. For nogle kan det betyde, at de ikke altid føler sig helt accepteret – at de ikke bliver set som “rigtige” grønlændere. Dette er et eksempel på, hvor tæt sprog hænger sammen med identitet og følelsen af at høre til.
Se videoen Tema 5 – Identitet og fællesskab
Videoen ligger herunder og i Materiale Hub. Tag noter undervejs – Videoen varer 17:25 minutter
Tal sammen om tekst, faktabokse og video
- Var der noget I fik at vide, som I ikke vidste før?
- Hvad betyder fællesskab for jer – og hvordan kan man føle sig som en del af et fællesskab selvom man er forskellige?
- Hvilken rolle spiller sprog og sociale relationer for, hvem vi er – og for om vi føler, at vi hører til?